Profil

Soup Sound er et konsulent firma, primært rettet mod festmusikere, solo- og duofolk, mindre bands samt seriøse hobby- og fritidsmusikere, men også andre musikere, skoler og installationer. Vores hovedformål er grundlæggende, at få mere ud af dit nuværende udstyr. Men lever det ikke op til dine krav, hjælper vi også med nyanskaffelser, basseret på dine ønsker og budget. Få også styr på junglen af MIDI kanaler, eller få tilrettet dine midifiler 100% til dig og dit grej.

Skulle du få lyst til at forevige dine evner og udfoldelser, råder Soup Sound over et semiprofessionelt lydstudio, og hvis det ikke slår til, har vi adgang til et hi-end topstudio. Soup Sound råder også over erfarne folk, med ekspertise i guitarer, amps og effekter, som kan hjælpe dig frem til præcis den lyd du søger, uanset om det skal være clean og soft eller baggear med rock og rør. Vi har konsulenter, der kan hjælpe med indkøb, indstilling og programmering af scenelys. Vi har flere erfarne ”loddere” og kan udvikle og producere multikabel løsninger – lyd og lys - som gør det nemmere og hurtigere for dig at stille op og pakke sammen.

Men selv det bedste grej giver ingen aftaler i kalenderen. Den vigtigste faktor er stadig dig selv. Lad os tage et kig på din performance, dit image, dit repertoire og den målgruppe (du selv mener) du henvender dig til. Måske er der mulighed for flere og bedre jobs.

Soup Sound er et 100% uafhængigt konsulent firma. I tilfælde af rådgivning og indkøb af nyt grej, prøver vi som udgangspunkt at handle gennem din foretrukne musikforhandler. Alternativt kan vi sammen finde den kombination af pris, service og leveringstid, der passer dig og dit køb bedst muligt.

 

Soup Sound

- nye boller på suppen!